Professionel renovering i Odder

Nogle gange kræver det nye øjne for at se mulighederne i dit hus. Med vores faglighed og erfaring med renovering i Odder og omegn, har vi en solid ballast, der gør os i stand til både at rådgive dig om dine muligheder og til at udføre kompromisløse løsninger med øje for kvalitet.

Vi brænder for godt håndværk, og vi er de helt rigtige samarbejdspartnere, hvis du overvejer renovering ved Odder.

Gør dit hus til din drømmebolig

Tag os med på råd allerede, når du overvejer mulighederne i din renovering. Vi løser både mindre opgaver, men vi har også stor erfaring med totalløsninger, hvis du har et mere omfattende projekt med renovering i Odder og omegn.

Vi besøger dig i dit hjem for at se mulighederne og høre om dine ønsker, men du kan også tage os med på råd i forbindelse med køb af en ny bolig. På den måde kan du danne dig et overblik over de bedste løsninger og over, hvad det kommer til at koste, hvis den bolig du er interesseret i skal laves om til din drømmebolig.

Det gebyr vi tager for at bese den bolig, du overvejer at købe, modregnes selvfølgelig, hvis du vælger at fortsætte samarbejdet med os.

Unikke renoveringer i Odder og omegn

Vi har års erfaring med renovering af køkkener, badeværelser og vinduer. Vi ser dit hus som en helhed, og det er nødvendigt, hvis vi skal være sikre på, at byggeprojektet opfylder dine ønsker.

Der er ikke to projekter, der er ens, og vi tager udgangspunkt i din bolig og dine drømme, og finder den unikke boligløsning, der passer dig.

Derfor sætter vi os også gerne ind i nye materialer og løsninger, hvis det kan gøre en forskel for din bolig og for dig. Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvis du vil høre mere om vores unikke renoveringsløsninger.

En lys idé

Dagslyset er utrolig vigtigt for, hvordan vi har det i vores hjem. Nogle gange er det, du har behov for for at ramme det rigtige udtryk, ikke bestemte køkkenlåger eller en særlig bordplade, men det rigtige vindue placeret det rigtige sted.

Lyset gør rummet større og får det til at føles mere tilgængeligt. Derfor er det altafgørende, at du har solens bane, rummenes funktioner og dine behov med, når du vælger vinduer til din bolig.
Mange huse er opført på et tidspunkt, hvor der ikke var de samme muligheder for at udnytte dagslyset som i dag. Teknologien har ændret sig og netop i forbindelse med renovering, er det en god ide at overveje, hvordan du bruger dagslyset bedst muligt.
Vi har specialiseret os i vinduer, og vi har efteruddannet os med Velux’s dagslyskursus. Derfor er vi de helt rigtige at snakke med, hvis du har planer om renovering i Østjylland.

Bred erfaring med renovering af huse nær Odder

Vi har en bred erfaring og et stort bagkatalog med referencer, når det gælder renovering i og nær Odder, og vi har prøvet lidt af hvert.

Vi samarbejder med de førende køkkenleverandører i Danmark og sikrer derved, at kvaliteten altid er i højsæde. Derfor er vi oplagte at arbejde sammen med, hvis du drømmer om et nyt køkken i forbindelse med dit renoveringsprojekt. Vi kan også hjælpe dig med badeværelset, et walk-inskab eller noget helt tredje.

Lige meget om du ønsker en totalrenovering af dit hus, eller du har et mindre projekt, kan vi hjælpe dig med renovering, ikke bare i Odder, men i hele Østjylland. I de større projekter henter vi den nødvendige hjælp udefra, og vi har et stort netværk af professionelle fagmænd, der bl.a. tæller murere, vvs’er og elektrikere.
De fagfolk vi benytter er pålidelige, omhyggelige og kvalitetsbevidste, og vi sørger for at du kommer bedst muligt gennem byggeprojektet fra start til slut.